Det sidste års tid har jeg gået og tygget lidt på et nyt projekt. Jeg vil så gerne gøre det mere rentabelt for yoyo spillere at rejse jorden rundt for at deltage i yoyo konkurrencer, så gennem sidste år sponsorerede jeg en hulens masse pengepræmier til diverse yoyo konkurrencer. Det kunne jeg selvfølgelig bare blive ved med - og det gør jeg også - men jeg vil gerne endnu mere end det. Så jeg har tænkt over, hvordan man ellers kan hjælpe yoyo spillere økonomisk. Det er jeg endelig kommet i mål med.

YoyoWorld Academy

Jeg er super glad over at kunne præsentere; YoyoWorld Academy, som i princippet kommer til at fungere lidt ligesom en fond, hvor yoyo spillere fra hele verden kan ansøge om at få udbetalt penge til at få dækket rejseomkostninger forbundet med yoyo konkurrencer. Det er dog ikke alle, der kan søge om støtten. Det kræver følgende:

  •  - Du skal stille op i minimum én division til den givne yoyo konkurrence.
  •  - Du må ikke være sponsoreret.
  •  - Du skal være minimum 18 år (eller have dine forældres accept).

Måden det fungerer på, er at man indsender sin ansøgning pr. mail, som løbende vil blive gennemgået og svaret på. Ansøgningen skal som minimum opfylde følgende krav:

  •  - Indsendes 1 måned før konkurrence-start til e-mail let@yoyoworld.dk
  •  - Indeholde navn.
  •  - Indeholde en beskrivelse af dig og hvorfor du synes, netop du skal have vores støtte.
  •  - Hvilken tournering du skal rejse til samt hvilken eller hvilke divisioner du stiller op i.
  •  - Hvor meget du anslår rejseomkostninger bliver.
  •  - Indeholde en oversigt over dine tidligere resultater til yoyo konkurrencer.

 

Hvis du sender en ansøgning og er så heldig at få vores støtte, så vil du få tilsendt en speciel YoyoWorld Academy t-shirt og hoodie, som skal bæres på scenen, når du udfører din freestyle (enten t-shirt eller hoodie).

Til at starte med har vi for i år, 2019, garanterer vi, at der vil blive udbetalt støtte for minimum 15.000 DKK (2.000 EUR).

Hvis du har nogle spørgsmål i denne forbindelse, er du meget velkommen til at sende en mail direkte på let@yoyoworld.dk og skrive "yoyoworld academy" i emnefeltet.

Tak fordi du læste med!

KH. Lars, YoyoWorld